behøver en maskine at vide, hvem du er, for at vide, hvad du vil have?

Forestil dig, at du ankommer til dit hotelværelse efter en lang rejse.

Du stiller tasken fra dig. Lyset er blidt. Rummet føles behageligt. For et øjeblik er der ikke mere, du skal have styr på, før du kan slappe af.

Det er en dejlig tanke. Men det efterlader mig med et spørgsmål: hvor meget behøver et rum egentlig at vide om dig for at hjælpe dig med at falde til?

Dit navn? Dit arbejde? Årsagen til rejsen?

Eller kan noget nyttigt starte med langt mindre?

Enheder kan allerede i dag programmeres til at justere lys og temperatur. Mange apparater og apps tilbyder tidsplaner, gemte indstillinger eller automatisering. Idéen om et rum, der reagerer på en præference, er ikke ny.

Det, der interesserer mig, er, hvordan vi kan forbedre disse oplevelser: gøre dem lettere at bruge, mere hensynsfulde over for de mennesker, der deler rummet, og mindre krævende når det kommer til personlige oplysninger.

Denne scene rejser spørgsmål om netop den forbedring – det er ikke en påstand om, at Zeredi har opfundet hotelautomatisering eller tilbyder disse forbindelser i dag.

Komfort kræver ikke en livshistorie

Vi beskriver ofte en mere personlig oplevelse som en, der "kender os bedre".

Men der er forskel på at forstå, hvad der kan hjælpe i et givent øjeblik, og så at bygge et stadig mere komplet billede af en person.

At have lyst til et blødere lys betyder ikke, at man har lyst til at forklare, hvorfor man har haft en svær dag. At fryse kræver ikke en redegørelse for, hvor man har været.

Hotellet ved måske allerede, hvem du er, via din booking. Det betyder ikke, at hver eneste enhed i værelset har brug for den samme introduktion. Og det at udelade et navn gør ikke automatisk en interaktion privat.

Spørgsmålet er ikke, om en maskine kan lære mere. Det er, om det overhovedet er nødvendigt.

Hvad hvis andre deler rummet?

Din behagelige temperatur er måske ikke den samme som deres.

Det lys, du finder afslappende, kan gøre det svært for en anden at læse. Et rum, der virker betænksomt for én person, kan føles upraktisk for en anden.

At kende en præference løser ikke den diskussion.

Nogle gange er det mest hensynsfulde, et rum kan tilbyde, en helt almindelig måde, hvorpå personerne i det kan vælge i fællesskab. Teknologi bør ikke gøre én persons gemte svar vigtigere end alles nuværende behov.

Og hvad hvis jeg ombestemmer mig i aften?

Måske er vejret anderledes. Måske fryser du mere efter rejsen. Måske har du bare lyst til noget andet.

Du skal ikke behøve at være konsekvent for rummets skyld.

En kendt præference kan være et glimrende udgangspunkt uden at blive til en regel. Noget, der er tiltænkt at gøre dig komfortabel, bør ikke ende med, at du skal diskutere med en tidligere version af dig selv.

Ja, jeg forestillede mig anime-robotterne også.

Min fantasi stoppede naturligvis ikke ved en termostat. Ja, jeg forestillede mig anime-robotterne også.

En hjælpsom robot, der ikke behøver hele din livshistorie? Der er en grund til, at det er sjovt at forestille sig.

Men det attraktive er ikke kun, hvad den kan gøre. Det er, om du stadig har plads til at sige: "Ikke i dag."

*En kort afbrydelse fra vores fiktive hjem:

Mig: Der er en robot i nærheden. Skal vi sige hej?

Kat: Nærhed er ikke det samme som tilladelse.

Mig: Jeg spurgte jo bare.

Kat: Og jeg siger nej.

Katten er fiktiv. Ønsket om lidt plads er meget virkeligt.

At være i nærheden betyder ikke, at man ønsker en interaktion. At blive tilbudt hjælp betyder ikke, at man skal acceptere den. Selv i en dagdrøm bør en nyttig følgesvend vide, hvordan man lader folk være i fred.

Det, dagdrømmen efterlader mig med

Jeg annoncerer ikke funktioner til hotelværelser eller robot-forbindelser. Der er ingen binding her til specifik hardware, integrationer eller udgivelsesdatoer. Zeredi er under udvikling, og rigtige rum og maskiner har praktiske begrænsninger inden for tilgængelighed og sikkerhed, som fantasien ikke kan trylle væk.

Det, der interesserer mig, er det grundlæggende spørgsmål bag scenen: Kan noget gøre et helt almindeligt øjeblik lettere uden at kræve mere af os, end det øjeblik egentlig behøver?

For at læse om den menneskelige service, der inspirerede eksemplet, kan du læse What Makes a Stay—or a Flight—Feel Personal?.

Lidt komfort, uden at du behøver at forklare hele din verden.

Den mulighed hænger sammen med Environment i Zeredis filosofi: hvordan rummene omkring os former den måde, vi lever og hviler på.